onsdag den 11. marts 2026

Tur til Simris - ikke et hug

 Baseret på gode meldinger, tog den gamle og jeg et smut til Simris for en enkelt dags fiskeri. 

Det startede ikke godt, da vi punkterede lidt før broen til Sverige kl. 05. Det kostede os så ca 2 timer før vi fik foretaget et hjulskifte. 

Vi ankom til Simris ca kl. 09:30 og var fulde af forventning. Vejret var helt perfekt - sol og ingen vind. 

Vi formåede dog at sejle udenom all fisk (både laks og fødefisk) - så ikke rigtig noget hele dagen - og havde ikke et hug, så det var lidt hårdt da vi kom retur til Ravnsbjerg kl. 21:30. 


torsdag den 5. marts 2026

Kort tur på kysten - foråret er på vej (men ingen tegn på fisk)

 Var ude et par timer på kysten, efter mere end 2 måneders pause fra fiskeriet. 

Solen skinnede og det var tæt på 10 grader, så det var skønt at være ude i starten af marts uden hue og handsker. (vandet er dog stadig 2 grader). 

Foråret er således på vej, men det tyder på at fiskene ikke helt er klar over det endnu - ikke et hug, så heller ikke noget. 

Men alt andet lige, skønt at være ude - og det varer det ikke længe - og laksene virker også at være aktive med den kolde vinter vi har haft. (som har presset dem ned)


lørdag den 3. januar 2026

Ørred-tur med Rønnow og Fisken. (Nultur)

 De sidste to ture har jeg fisket efter aborre og gedde - og trukket en flot nulbon, så nu var det tid til at rykke ud på de salte vover og se om der skulle være en havørred!

Rønnow, Fisken og jeg havde store forventninger, men det blev ikke til så meget andet end varm kaffe, kolde fingre og røde kinder .





Årets første (geee)-tur med Tommy Boy - nada

 Ud efter en lille (eller stor) nytårs-gedde, men dem var der ikke nogen af…. Prøvede med lidt alternative agn: Guldbrasen og lille rødfisk var på menuen - men ikke noget de gad spise :)




mandag den 29. december 2025

Status for 2025 og mål for 2026

Igen går Fiskeåret 2025 på hæld, og som sædvanligt gør jeg status her ultimo december 


Det var igen et år i Aborrens tegn, mange (korte) ture blev det til - men det resulterede også i en ny PR for DK på 2,075 kg (og blot 48 cm). Det blev endvidere til een mere over 2 kg, på 2,025 kg og 50 cm. 

Ligeledes var det første gang i 29 år at jeg ikke har trollet hverken laks eller havørreder.....

2025: 63 fisketure blev det til i år - noget over sidste år. (Mange korte ture, men også flere heldagsture) 

Disse fisketure fordeler sig således: 

26 aborre-ture fra båd. Største på 2,075 kg og 48 cm. (2 over 2 kg)
16 ture fra båd efter ørred = Største på 2,9 kg (60 ørreder totalt = snit på 4 fisk pr. tur).
9 geddeture fra båd - største på 95 cm  
6 havture efter flynder (Havøysund) = Største på 159 cm.
3 put and take ture med pigerne: 2 nulture, men god tur i Hovborg - guldørred og regnbueørred.
1 kysttur efter ørreder = 2 stk på 45 + 49 cm.
1 tur i Lake Garda efter bass - fik 3 stk.
1 ørredtur på Færøerne - fik een lille.
 
Fiskerejser
6 dages fiskeri på i Havøysund, NSA med Far (juli).
3 dages geddebonanza med Tommy, Danni og Klaus i november på Sjælland

Målene (domestic) 2025 var følgende
1) Fange en stor aborre (+1,8 kg) - gerne i foråret.
2) +4 kgs havørred (kyst eller spin fra båd)
3) Gedde i top 10 (over 9,3 kg) 

Det første (Nr. 1) kan jeg sætte flueben ved, godt nok ikke i foråret - men fik dog 3 fisk over 1,8 kg. 
Nr. 2, kneb det lidt mere med, havde ellers en del ture, med en del fisk, men havde svært ved at hitte de store.
Nr. 3: Virkelig sløjt - fik en fisk på 95 cm i Januar, men ellers blev det kun til en håndfuld småfisk...

Mine 3 bedste fisk for 2025 kommer her

1. Aborre på 2,075 kg. 
    https://trawleren.blogspot.com/2025/11/aborretur-ny-pr-pa-2075-12-over-40-cm.html 
2. Havørred på 2,9 kg.
    https://trawleren.blogspot.com/2025/06/flere-rreder-5-stk-strste-pa-29-kg.html
3. Flynder på 159 cm.
    https://trawleren.blogspot.com/2025/07/havysund-dag-4-flynder-pa-159-cm.html

I 2026 er der flere "fiskerejser" planlagt! 
- 3 dages geddefiskeri på Vänern med Tommy med Daniel Nilsson (20-22 marts)
- 1 uge på Å, Lofoten med den gamle (2-9 juli)
- 3 dages geddebonanza med Tommy TT, Danni DD og Suder-Klaus: November. TBD

 Mine mål for 2026 er følgende  (meget lig sidste år)
1) Fange en stor aborre (+50 cm eller +1,9 kg)
2) +4 kgs havørred (kyst eller spin fra båd)
3) Gedde i top 10 (over 9,3 kg eller +110 cm) 

På tur med Svea - ikke et hug

 Prøvede lidt mere efter aborrer - men det blev ikke til andet end lidt frisk luft. Det havde vi dog også i den grad brug for - efter en hård aften/nat dagen forinden - hvor “et par øl” nærmere blev til “100 shots”





fredag den 26. december 2025