mandag den 29. januar 2024

2 timers kysttur - nulbon

 Var ude et par timer i det gode vejr- men fejltolkede lidt vindprognosen, da jeg troede der var lidt mere vind hvor jeg var… ikke et hug og så heller ikke nogle fisk. Mødte to andre spinnefiskere der ikke havde mærket noget, og 3 fluefiskere, hvoraf den ene havde fået en undermåler om morgenen…



søndag den 21. januar 2024

Geddebonanza dag 2: 11,5 kg/116 cm til Danni!

 All it takes is one bite….

Dette bliver nærmest til et mantra når man bliver ved at kaste i temp omkring frysepunktet, regn og vind… vi vidste godt dette sted (og ikke mindst tidspunkt) ikke var oplagt til at fange mange. Men vi var også ude efter een stor. Og det fik vi! Eller nærmere bestemt Danni, der i de sidste timer fik dagens eneste hug. Men hvilket et! Gedden kvitterede med flere stærke udløb indtil den til sidst lå i nettet og jublen kunne bryde løs. Vi målte den til 116 cm og 11,5 kg (12 kg i vejeposen) Ny PR til Danni (og ny bådrekord til Snigeren). 

Dette var dagens eneste hug- men det var også ok;) 









 

Gedde-Bonanza dag 1 - een følger

 Frost ugerne op til, havde gjort det meste af vandet stift, så mulighederne var særdeles begrænsede.

Det lykkedes dog Danni the Duck, Tommy The Trout og jeg at finde lidt åbent vand. 

Det var dog en pænt sløj dag, eneste aktivitet hele dagen var en dusket karpe der smuttede efter nogle sekunder på krogen og så en mindre følger… 

2 grader plus, vind og regn det meste af dagen gjorde det ydermere udfordrende