lørdag den 30. marts 2013

Gedde på falderebet

Valget stod mellem trolling på sundet, eller lidt geddefiskeri - og da meldingerne fra sundet de sidste 5-6 dage ikke ligefrem havde været voldsomt positive, blev det til lidt geddefiskeri med den gamle og Henri fra Geddedronningen.

Fiskeriet var mildest talt sløvt, ingen fisk i noret, og vi fandt en lille gedde på lidt dybere vand og havde en følger på ca. 5-6 kg, men det var også det. Snevejr, jævn vind og temperaturer omkring frysepunktet i en åben jolle gjorde det heller ikke bedre:)


Lille, men MEGET fotogen gedde

Geddedronningen i havn igen
 
Så meget IQ samlet på et sted:)
 
30 marts...? Aaarrrrrhhh.....
 

søndag den 24. marts 2013

Iskolde gedder

Rønnow og jeg skulle ud på lidt geddefiskeri og på den første lokation blev fiskeriet ikke til noget pga is, så vi kørte noget videre og fandt lidt åbent vand vi kunne dyppe fluen og wobblerne i.


Dagen startede ellers godt med fisk i første kast til Rønnow, men derefter gik det voldsomt ned af bakke. Udover pindegedden blev det til en række hug -især på fluen - og en pæn følger, men det var også det.....


fredag den 22. marts 2013

Godt indlæg fra Abelsson

Nu hvor laksesæsonen allerede er gået i gang med fantastiske fangster som følge - og nu hvor den absolutte højsæson for alvor er på spring - tror jeg at det er meget sundt at læse følgende indlæg af een af de laksefiskere der fanger flest laks på trolling om året i Østersøen: Johan Abelsson.

Tag kun de fisk du selv kan spise (helst dem uden fedtfinne) og genudsæt dem du ikke kan fortære (gerne dem med fedtfinne). Og genudsæt dem ordentligt:)

http://www.abelfishing.com/fler-och-fler-trollingfiskare-tar-sitt-ansvar/

Gi fiskene den kærlighed de behøver
I weekenden står den på lidt å-fiskeri - og ellers på trolling i påsken hvis vejret tillader det - både mht. vind, men også mht. frost og sne (pt. er båden sneet inde)

lørdag den 9. marts 2013

Geddedronningen i bugten

En lille eftermiddagstur med den gamle, ud fra Køge gav ikke så meget andet end hygge, sol og frisk luft.

Batteriet til elmotoren var dødt, så når vi kastefiskede, drev vi med 0,000001 knob, og ellers lå vi og trollede lidt ud for havnen og strandskoven i spritklart vand mellem 2-4 meter

Nede v/Strøby var der masser af is - så det kunne ikke lade sig gøre.
Ready to go

NH bag roret

Ultraklart vand idag

uuuutrooolig dejlig båd

Skal snart klippes, ligner mere og mere en tyk hund
 

søndag den 3. marts 2013

Råski(l)de Kystcup - No fish, at all

Cremebassen aka Cramer havde inviteret til Råskide Kystcup (Roskilde Kystcup) eftersom han bor lige i nærheden og ville gerne have undersøgt nogle pladser.

Dagen startede kl. 08:00 med et formiddabelt morgenbord, friske meldinger om sol og at isen akkurat var gået. Det kunne næsten ikke blive bedre!

Det skulle dog vise sig at morgenbordet var dagens højdepunkt - vi (7 mand) fiskede 3 forskellige pladser i fjorden uden et eneste hug (Claude mente han havde et nap på fluen, men der var langbenede svaner i nærheden).

Tak for et fint arrangement til Cramer - trods alt:)
Fra venstre til højre: Rønnow, Fisken, O-kuma, Cramer, Fætter Rasmus, Jean Claude

Strategi-møde

Værten for arrangementet-  Cremeren