søndag den 31. januar 2021

Åen igen - men nulbon - flot dag med Tommy og Elisa

 Sidste tur i januar - og qua vind og frost - var det eneste sikre sted åen. 

Vi kunne ikke fange nogle levende agn, så det blev til nogle sild (fra Danni:)) - og så ellers kunstagn. Der var ikke meget action - og efter 3 timer kastede Elisa (og Tommy) håndklædet i ringen. Jeg tog de sidste 2,5 timer selv, fik et enkelt hug på flådstangen, men ellers var det komplet dødt. Eneste lyspunkt var, at vinden tog næsten helt af tilsidst - så det var en ren fornøjelse at være ude...:) 

Dejligt at være ude

Elisa klarede det flot, på trods af det træge fiskeri:)

Smukt vejr hen af eftermiddagen!

Man kan her se en stime brasen yderst til højre på livescope't


torsdag den 28. januar 2021

Susåen - meget vand - en enkelt gedde på knap 5

 Virkelig meget vand i åen- man kunne sejle hele vejen op på engen, så fiskeri fra land er mere eller mindre umuliggjort.

Nåede lige 1½-2 timers fiskeri - og en enkelt gedde omkring de 4-5 kg lod sig overliste af en lille sild. 


Vandet er steget ca en meter ift i efteråret

Super forfang fra Mr. Pike lavet i samarbejde med Jens Bursell, kan købes på releaserigshop.com 


søndag den 24. januar 2021

Gumbass med på tur - på jagt efter ny PR - nulbon....

Jeg fik lokket den lille Silje med på tur dagen efter jeg havde været ude med den gamle - vi skulle jo meget gerne slå Siljes PR på 4 kg! Der blev snakket meget om både gedder og geder på vejen ned sydpå og forventningerne var høje da vi satte i vandet kl. 10.

De blev dog desværre ikke indfriet - det blev en regulær nulbon - ikke et hug. De ville åbenbart ikke have sild idag.... Men flot vejr - og en rigtig hyggelig tur. Vi trak den indtil kl. 14, så var den lille gumbas mere interessseret i at komme ind i en varm bil.

Silje havde sin nye flydedragt på for første gang

Flot vejr fra morgenstunden- Danni var også med ude (også nulbon)

Det blev slappet af (og sovet lidt) på fordækket

Fedt at se "bottom-bounceren" på livescope - vi så en enkelt gedde, der fulgte efter i 15-20 sekunder


Nytårs-geddebonanza - 2 over 7 kg

Så var den gamle afsted igen - denne gang efter gedder! Først skulle vi ud og finde agnfisk, men det blev kun til lidt aborrer, som jeg havde lidt svært ved at bruge til agn, så det blev ikke til andet andet 2 små skaller og 4-5 mindre aborrer. Dem delte vi med Danni, der også skulle ud, og var så rar at dele lidt sild ud til os - så vi ikke løb tør for agn. Vi var først på vandet omkring kl 10, en der var bestemt heller ikke gang i den til at starte med - vi havde første hug kl 12 - og det var den gamle der lavede en ny slank pr på 107 cm og 7,1 kg.

NH med gedde på 7,1 kg - kunne godt have været lidt mere velnæret (fisken)
 
Efter 1,5-2 timer var der nap igen - denne gang min stang - og jeg fik en gedde med lidt mere huld på kroppen - lidt kortere - men lidt tykkere - 7,7 kg

Vi mistede faktisk også et par gode fisk, men ene efter linen knak 5 meter over flåddet(!) hvor jeg prøvede at håndline den ind, men den smuttede i overfladen (også +7!) 
Og en anden fisk, som vi smed 2-3 meter fra båden (lige før vi kunne se den) - den virkede også fin...

Danni fik to mindre fisk.

7,7 kg

Den gamle fik også en mindre fisk på Ricky the Roach

søndag den 17. januar 2021

Bugten i havblik - på en Tycho Brahe-dag

 Vi tog det stille og roligt denne dag, da de lovede -5 grader fra morgenstunden, så vi kom først afsted fra Ravnsbjerg kl. 09. Vel ankommet til Køge, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt mit rampekort - så vi måtte købe et nyt for at kunne søsætte. Det var nemmere sagt end gjort - automaten var nede og der blev ringet efter havnefogeden der så kom efter en halv time og genstartede automaten så vi kunne købe et nyt rampekort... 

Da vi skulle søsætte Trawleren, kunne jeg konstatere, at batteriet var fladt. Nå - frem med det lille Rebel-cell batteri (der tidligere har ageret startbatteri) - men her kunne jeg så også konstatere at batteriet var næsten helt afladet (på trods af at jeg havde ladet det op dagen før)... Nå..... En venlig sjæl lod os låne hans batteri - så vi fik startet Hondaen - og så vi ellers klar! 

Vi kom således først på vandet omkring kl 11, og da vi skulle sætte grejet, virkede håndsvinget på vores Unitroll ikke... Vi fiskede således kun med een downrigger og et par dipsyer, da paravane-stænger ikke fungerede, pga de utrolige mængder ålegræs der lå og flød over det hele. Vi sejlede længere syd ned omkring Juels grund, her var der ingen græs (der var ingen fisk nogle af stederne). 

Vi tog ind kl. 15:20 - uden et hug (hvem sagde at Januar-fiskeriet ALTID er dårligt) men på trods af alle uheldene havde det stadig været en dejlig dag på vandet:)

Skønt vejr og skønt at være ude

Trawleren på vandet!

Ja- det kom ikke som nogen overraskelse at jeg punkterede på motorvejen på vejen hjem til København, søndag aften kl. 20.

Et lille smut i Susåen - no nap

 Flot og koldt vintervejr indbød til en lille tur udenfor - men lidt for meget vind ved kysterne gjorde at vi tog et smut i Susåen i stedet. Silje (og den gamle og moder) var med, så vi vidste godt vi ikke kom til at sidde hele dagen i en lille jolle når det var -2 grader i luften... Det blev til knap 2 timer på vandet, forsøgte ellers ihærdigt med både kunstagn og sild, men lige lidt hjalp det - ikke et hug.

Locked and loaded

Frokosten og en øl blev nydt i Vognen sammen med Helge

Nogle af mine geddeagn med lidt rustne kroge kom i et Coca Cola-bad

Westin til tørring:)


torsdag den 14. januar 2021

Trawleren tilbage fra "juleferie"

 Trawleren er nu kommet tilbage fra "juleferie" hos LH Motor i Hårlev.

Vi skulle have monteret en Garmin AIS 600 (modtager og afsender), skiftet stik til VHF, lavet lidt småskrammer på kølen, ny liste agter (efter den blev revet af, da jeg havde mit uheld med Livescope'n), og ny tætning omkring bundprop - og alt blev lavet til UG!

Nu har jeg også fået monteret stangholdere og downriggere, så nu er den klar til laksene!

Flot vintervejr

Ny tætning omkring bundprop

Liste agter i rusfrit stål!

Gode gamle Trawler - bliver 23 år til marts!

Dejligt overskueligt cockpit

Nu kan man finde Trawleren på MarineTraffic!