søndag den 28. november 2010

Gedde-bonanza 2010 - 2. dag - 10,9 & 9,7!


Dagen startede rimelig skidt, da jeg efter 4-5 halv-mislykkede kast og 30 skaller senere skulle kaste en sidste gang ud over et hotspot. Kastet gik fint, men jeg glemte at holde fast i snoren, så alt forsvandt ned i det mørke vand.....
Nå, vi kørte mod vores geddespot og efter 15-20 min fandt TTT ud af, at han ikke kunne finde sin mobiltelefon. Han var bange for, at han havde lagt den på taget af Volvoen.... Vi holdt ind til siden, og minsandten ikke om hans Iphone stadig lå på taget. Den var frosset fast!!!! Så var heldet tilbage!

Vi havde fået følge af Daaaavid og Myg og eftersom vi sørgede for skaller til dem, fik de fornøjelsen af at være isbryder...
Vi kunne ikke rigtig få fiskeriet til at spille for alvor denne dag, vi bommede en del fisk, men efter 45 min fik jeg denne slanke fisk på 6,75. De fleste er ellers ret fede. Men nu var vi igang!
Vi fik baghjul af Thomaren og Myg, der med deres 6 stænger rev fisk ind, heldigvis de fleste mindre fisk. Vi overvejede at inddrage deres skaller, men da Daaaavid bød på hjemmebagte æbleskiver fik de sågar lidt flere skaller(...) Vi holdt os på 3-4 stænger efter hvor vildt fiskeriet var.

Lige pludselig var der en god fisk igen - denne gang på min "bundstang", hvor heldig kan man være, ny PR igen - 10,9 kg!

Nu satte jeg den sidste skalle på - smak - igen god fisk - denne kunne dog ikke komme over de 10, men 9,7 kg er heller ikke skidt:-) :-)
Nu var skalle-beholdningen helt i bund - Tommy satte to små skaller på, og så var der en god fisk til ham - ca. 6-7 kg!
Vi endte på 15 gedder, 4 største på 6,5 - 6,75 - 9,7 og 10,9!
Daaavid og Myg endte på 23 gedder (tror jeg) og med de største på 7,3 og 8,1 kg (NY PR til Daaavid - tillykke mæ det!

Gedde-bonanza 2010 - 1. dag - 10,4 kg!


Så blev det tid til den årlige gedde-bonanza med Tommy The Trout!
Udsigterne så ikke gode ud, da der var frost og snevejr, men fiskeriet fejlede bestemt ikke noget.
Dagen startede også godt, vi havde 50 skaller i den rigtige størrelse første gang med kastenettet, så det var hurtigt overstået.

Fiskeriet efter gedderne gik slag i slag - vi fik 22 stk. Tre omkring de 5 kg, resten mellem 1-4 kg og så lige en enkelt basse og PR til undertegnede - 10,4 kg!!! YES BABY -Fred is BACK. Fisken baskede dog lidt i favnen på mig, hvilket resulterede i et af de mest latterlige billeder taget af mig med en fisk:-)
Som kompensation viser jeg TTT posere med skalle. Et par flotte fyre er vi!

søndag den 21. november 2010

Gäddfiske med Mr. Shallow


Elias og undertegnede skulle se om vi kunne gøre det bedre efter vores lagan-fiasko i foråret. Dagen startede rigtig skidt, da vi efter en laaang køretur kunne konstatere, at det nye "hotspot" ikke rigtig var et hotspot.... 3½ times fiskeri og ikke skyggen af en gedde... Afstig afsted det gik til en andet spot, og da vi først fandt fiskene kom der lidt gang i den. Vi havde en del hug og følgere, og endte på 3 gedder - største på +6 kg.
Elias "Shallow" Narvelo med Angry pike.



søndag den 14. november 2010

Vinnalt 2010


Den årlige "Norrefors-tur" er akkurat løbet af stablen. I år gik turen til Vinnalt, som er et område med ørredfiskeri i to søer, og een "strøm".
TRE HOLD
Team Svin fra Mars: Cramer, O, Tommy The Trout
Team Fastmovers: Rønnow, Jean Claude
Team Hansen: Grand Old, Henri, Morten og Frede
O fik størst: 4,2 kg
Frede fik flest - 5 stk.
Team Hansen vandt også med flest fisk (Ok vi var også flest:-))
Tak alle sammen for en sjov og hyggelig fisketur!
Henri med hårdtpumpet ørred!
Endnu mere hårdtpumpet ørred! :-)
NH - er det ikke ham med de der KINESER-ØJNE!??
Bål og hygge i varmestugan.

Kakao-Å - og tabt fisk på Stevens


Var en tur i åen med Rønnow sidste weekend - fiskeriet blev ikke helt som forventet..... en gigantisk nul-bon til begge, men forholdene var svære - vandet var samme farve som Mathilde Kakaomælk.....
Var en tur på Stevens om søndagen og bommede en fin blank 2 kgs - det vil bare ikke for øjeblikket.....

mandag den 1. november 2010

Tiveden Flyfish - JÄVLA BRA


Den gamle og undertegnede tilbragte en fantastisk weekend mellem Vänern og Vättern hos brødrene Andreas og Petter, der sammen har Tiveden Fly Fish. Helt utroligt sympatiske og flinke folk og dygtige fluefiskere! Første dag tilbragte vi i to søer, hvoraf den ene har en bestand af vilde kildeørreder!
Vi tog videre til en større sø, som også havde søøreder op til 6 kg, dem fik vi desværre ikke, men Andreas lavede pytt-i-panna til os! Jätteskönt!
Dag 2, fiskede vi i en å, som havde den helt rigtige størrelse. Desværre var fiskene ikke rigtig på finnerne, men lidt blev det til alligevel. Fiskeriet var dejligt udfordrende og fiskene ligeså udfordrende selektive!

Som det ses, skulle der små fluer til - ca. str. 18.