søndag den 29. september 2013

Geddesæsonen indledt

Snart oktober - og dermed slut på ørreder og nu står den på geddefiskeri mere eller mindre resten af året. Måske lige lidt fladfisk og en enkelt trolling-laks ved Simris, men strategien er mere eller mindre klar.

Den gamle og jeg valgte at starte i det brakke vand med Geddedronningen og resultatet blev lidt halvlunket - 4 timers fiskeri gav 5 gedder, 4 følgere og 4 hug (den gamle var lidt mere beskeden og nøjedes med 1 hug - måske holdt snaden dem væk:))

Ingen store, men alligevel lidt rart at få luftet sine Westin-agn

Bedste agn i dag var Westin Mini Swim i farven "Hawaii."

Dr. Hansen i fuld sving


mandag den 23. september 2013

Mørrum-weekend - store ørreder og laks!

Var blevet inviteret til Mørrumsåen af Klaus Vestergaard, der igennem en lang årrække havde arrangeret disse ture - og derfor var ved at være en garvet ræv på dette område. Holdet bestod af en række glade fiskegutter fordelt på både spin- og fluefiskere.

Rønnow hentede mig i lufthavnen fredag nat kl. 01:45 - og så kørte vi ellers mod Hotel Walhalla - hvor vi ankom kl. 04:00. Vækkeuret blev sat til kl. 06:00 - så vi var en smule groggy da alarmklokken ringede.

Var klar ved elven kl. 07:00 - og der skulle ikke gå mere end 1 time og 40 minutter før Rønnow havde fanget en laks på 2,5-3 kg og en så laks på 8,5 - begge på Abu Toby! Klaus Vestergaard stod heller ikke tilbage, og stod for årets indtil videre største havørred på 9,9 kg og 92 cm! Er du gal en fisk!


Årets indtil videre største ørred på 9,9 kg

Rønnow med laks på 8,55 kg
Resten af dagen forløb lidt mere roligt, men Flemming Pedersen fik dog en hanlaks på ca. 2,5 kg og undertegnede fik en gedde på 2 kg og så fejlkrogede jeg desværre en hunørred i nakken på ca. 4,5 kg - som blev sat ud med det samme uden at have hverken målt eller vejet den.


Dusket ørred
Dagen efter var det lidt mere stille og roligt, men ikke desto mindre slog Rønnow til om formiddagen igen - denne gang med en lidt større laks - 9 kg - taget på Mepps spiner.

Vi stoppede kl lidt i 13 og sluttede af med en velfortjent frokost ved Laxens hus! :)

 

Aborrecup 2013

Var en tur på Aborrecup i Stege med familien og trods stærk blæst, lykkedes det alligevel at nappe et par håndfulde aborrer - dog ingen store, største på ca. halvkiloet.
 
 
Rønnow, Fisken og O-man var også ude dagen før (d. 7 september) i den lokale fjord og her gik det noget bedre. Rigtig god snitsstørrelse på fisken og med 2 over kiloet og en enkelt havørred må det siges at være godkendt!

Rønnow med letfarvet lille fin ørred

Osher med bådrekord på 1,1 kg
 

mandag den 2. september 2013

Efterårsørreder fra Geddedronningen igen igen, største på 2,5 kg

Igen stod den på en lidt ørredfiskeri fra Geddedronningen og resultatet udeblev ikke. Som den rare kaptajn, lod jeg Peter O-man og Rønnow få del i løjerne med 2 fisk til Rønnow og een til O-man.

Pæne letfarvede fisk - og Rønnow fik også den bedste i dag på 2,5 kg - udover det en del hug og følgere - jeg var dog i særklasse ringe i dag.

Rønnow i fin stil med fin fisk på 2,5 kg og 60 cm -den tog en Sømmet i farven "Three Amigos"

To turtelduer i uvejr - afventende elementerne i horisonten 

O var på kysten den forgangne uge - og fik disse to fine fisk