fredag den 29. december 2017

Årets sidste (nytårs)tur - en fuser på Stevns

Trout'en og undertegnede havde egentlig planlagt en tur efter gedder, men 12 m/s fra vest sydvest var lige i overkanten til det brakke, så planerne blev lavet om i sidste øjeblik, ørredgrejet blev pakket og kursen sat mod Bøgeskov..! Rampen var fyldt med tang i ca. ½ meters højde, så Snigeren blev nænsomt båret fra traileren ned til vandkanten - dejligt med en lille let snigerjolle! Det havde ikke kunnet lade sig gøre, med en konventionel trailer-jolle.

Ikke at det gjorde så meget (denne gang) - vi havde et par hug og et par følgere, den ene lille, den anden tæt på 60 cm, så det var lidt surt, men altså ingen fisk denne gang. Ellers helt ok vejr, når man kunne finde læ under klinten.
Tak for dette fiskeår! :)

Humøret var stadig ok efter endt fiskeri
Instrumenteringen er skiftet ud - nu sidder der det nye Garmin Striker plus 5 i Snigeren!


 

Ingen kommentarer: