mandag den 7. december 2020

Streetfishing med Grand Old Hansen

 Den gamle var på visit på bryggen - og da Kiara skulle have sin middagslur, fik jeg ham lokket ud på en lille streetfishing-tur. Jeg havde ikke prøvet fiskeriet i havnen/kanalen før, og vi nåede da også lidt over en times fiskeri i Københavns havn (3 minutters gang fra lejligheden:)) 

Det var noget af en ilddåb - i 7. kast, jeg fik et godt hug på min shadteez og 40 grams jigghoved. efter en kort og hektisk fight (vi stod ved et sundbus-stoppested) kom torsken til overfladen - en rigtig stor og fin torsk mellem 3-4 kg! Jeg panikkede lidt da sundbussen(selvfølgelig) kom og skulle lægge til - så jeg tænkte jeg kunne løfte torsken den første meter op - og så tage fat i forfanget (på 1 meter) for at løfte fisken det sidste stykke op (der er ca 2,5 meter fra kajkanten). Det gik dog ikke så godt - for mens jeg løftede fisken - KNAK stangen - og samtidig knak linen også - og væk var torsk og jigg.... KÆMPE antiklimaks  - havde ellers lige glædet mig til at komme hjem og posere med aftensmaden (fanget direkte fra "baghaven".) 

Jeg måtte lige sidde og sunde mig lidt - og overtog så den lidt lettere stang, mens den gamle overtog den nu knækkede geddestang og stod og pirkede lidt (der er vel ca 7-8 meter). Efter 5-10 minutters fiskeri havde den gamle hug, men der var ligesom ikke så meget at give af, da han kun fiskede med bunddelen (og flettet line) - så den røg desværre af efter kort tid - det virkede også som en ok fisk...

Der skete ikke mere, da Kiara vågnede og vi blev kaldt tilbage, men det gav da en smule blod på tanden for at komme ned og fange en bytorsk - og en søvnløs nat over min totalt rookie mistake. 

Tjaeh - et styk knækket stang... "pirkefiskeri i havnen"


Ingen kommentarer: