søndag den 13. oktober 2024

Influenza og 15 Aborre (46,5 cm og stor mistet)

 Havde været syg de sidste 3-4 dage, men tanken om en weekend gået med at ligge på sofaen og have ondt af mig selv var for meget. Udrustet med strepsil og ipren tog jeg mig sammen. Starten var hård, men den friske luft gav mig energi (bildte jeg mig selv ind)

Aborrerne var meget selektive, men en rød bullteez virkede lidt mere effektiv, og det blev til en håndfuld mindre fisk op til ca 34-35 cm. Da solen gik ned kom der lidt mere gang i dem, og jeg fik en fin fisk på 46,5 cm og 1350 g. 2 minutter efter var der hug lige under båden, og da jeg gav tilslag, troede jeg det var en brasen, men det var en aborre - og den var stor! Da jeg skulle gribe nettet - mistede den desværre krogholdet! Ærgerligt. 




Ingen kommentarer: