På opfordring fra Gordon fra
www.megalops.dk tog jeg turen fra Miami Beach til Pine Island på vestkysten for at fiske med
www.fishingpineisland.com - en tur på 2 timer og 40 minutter, men alt andet lige en helt ok tidsrøver, når nu man har lejet en spritny Ford Mustang. Havde aftalt med kaptajnen, at vi startede kl. 07:30, så alarmen på vækkeuret startede kl. 04:00...
Vel ankommet kunne kajptajnen fortælle om svingende fiskeri - og Gordon, der havde fisket med et filmhold 14 dage tidligere i 4 dage, havde ramt den klassiske nul-bon, så mine forventninger om at eliminere mine 6 dages nul-bon fra Belize (og deraf øgenavn "No Tarpon - at all") var en smule svækkede.
Skipperen hvde i øvrigt ikke meget til overs for fluefiskere, som han sagde; I dont like those fly-fishing guys, they are too anal for me" :)
Der gik 6 timer før vi så den første tarpon, og ventetiden havde vi brugt på sejlads, fiskeri og fight med et par små blacktip-hajer - min første haj i øvrigt - så det var trods alt ok.
Vi fandt en del fisk - og både (ca. 40 stk) ved Boca grande passet og nåede at fiske der 1½ time, men fiskene var mildest talt selektive. Vi kastede levende agnfisk ud i snotten på de forbipasserende stimer, og kaptajnen prøvede så vidt muligt at forudse hvor stimerne var på vej hen.
7 minutter før fisketiden sluttede, havde jeg stortset opgivet alt håb og tænkte så småt på de flabede bemærkninger fra mine fiskekamerater, men en tarpon tog den lille redfin agnfisk og så gik det ellers stærkt... Det var desværre ikke min stang der var bud efter, men guidens og han rakte mig straks stangen - allerførst havde jeg mine tvivl om jeg skulle tage den, men der gik nu ikke så længe - og måske ikke mere end 15 sekunder, så var jeg mere fokuseret på den 100 Ibs store Tarpon der sprang og tog udløb som en gal. En helt fantastisk fight på ca. 15-20 minutter gik som planlagt og jeg kunne selv gribe "leaderen" og stikke en hånd i munden på "Silver King" for at få taget et par billeder, og så ellers afkroge dyret og lade den svømme igen. En suveræn oplevelse - og FUCK hvor er det en cool fisk....
|
100 Ibs |
|
YEES - no more "NO TARPON" |
|
Der var smæk på |
|
Sekunder inden jeg kunne gribe forfanget |
|
Det blev også til en lille blacktip haj |
|
Tarpon-skæl er STORE |
|
Grejet - G.Loomis Blue-Pro 12-25 Ibs stænger og Quantum Cabo med 50 Ibs braid |
|
Båden - en 24 fods skiff med flybridge |