lørdag den 30. juli 2022

Kort tur på jagt efter en aborre til Silje


 Var på jagt efter en aborre-pr til Gumbas. Vi var pressede med tid, så nåede blot 2 timers fiskeri… og der var langt mellem snapsene, selvom Gumbas er blevet god til at kaste. Farmor redede dog lidt af æren, ved at “aldrig gi op” og fange en lille aborre til slut (fik dog ikke noget billede) Men trods alt en hyggelig tur med de to:)

torsdag den 28. juli 2022

Stevns med Tommy og Cramer - 2 ørreder og en læbe

 Nu skulle det være! Tommys 26 år gamle ørredrekord fra Klinteby en herlig majdag i 1996 på 1,2 kg skulle slås. Og som fiskeriet har været de sidste par uger var oddsene gode! Vi var taget ud denne aften med Cramer (der selv mangler en godkendt fisk (over 40 cm og k-faktor over 1) de sidste 11 år. (Med hans to sidste godkendte på 6,8 og 7,2!!!).

Fiskeriet startede godt og vi havde kontakt med fisk næsten umiddelbart. Følgere og hug men ingen der blev siddende. Fiskeriet blev langsomt dårligere og dårligere og vi blev mere og mere desperate. Vi fik noget smørrebrød som Cramer meget overskudsagtigt havde taget med og efter det fik vi overlistet to fisk. Jeg startede med at fange een - og dernæst havde Tommy hug, men der kom kun et stykke ørred-læbe med ind og så fik Cramer også en lille ørred. God og hyggelig tur, men desværre lidt uindfriede forventninger…

Nydelig letfarvet sommerørred - og ny BR i "Tuna"


Smørrebrød til aftensmad


Endelig lykkedes det mig at fange en fisk på min W10

(8) Sommer-ørreder med 20’ve

 Aftentur med 20’ve- og forventningerne var tårnhøje! :) 

Det startede dog mindre heldigt, da jeg havde glemt bundproppen! Panik - men 20’ve fik fat i en vinprop der passede perfekt - og så var vi videre! 

Endelig kunne vi komme afsted, og de høje forventninger blev også indfriet - og vi fik 8 fine sommerørreder op til 2 kg. Bielecki gav den som vanligt gas og fik hele 6 stk - alle på Line thru Sandeel (undskyld David 😂) 

“Too little time, too many fish” var mantraet den sidste time:)

20've med dagens største

En lidt mere blank af slagsen
Smukt vejr - men en del vind tidligere på aftenen - Trackeren klarede det til UG

Alternativ bundprop:) 


onsdag den 27. juli 2022

Aborre-tur med “Suder-Klaus” og Danni - største på 47 cm!

 Var på en aften-tur efter aborrer - og det gik rigtig godt - Det blev til 10 aborrer hvoraf de 3 af dem var rigtig fine; Danny Tha Duck fik en fin PR på 41 cm og 900 g og fik også en anden fin fisk på 850 g. (39-40 cm). 

Klaus - der pt er omdøbt fra Prinsen af Mørrum til “Suder-Klaus” qua et vellykket suder-sats med 12 sudere - og suder-slim på tøjet - fik en super fisk på 47 cm og 1500 g! Så der var glæde i båden - og det blev fejret med en burger:) 





søndag den 24. juli 2022

Aftentur på Stevns med Danni - 5 stk

En aftentur med Danni (the Duck) på Stevns, masser af følgere, hug, mistede fisk og så 5 stk der kom hele vejen ind:)

Flotte letfarvede fisk, der kæmper helt vildt pt

Alle fiskene var i rigtig god kondition

Danni the Duck med en fin sommerørred (og matchende jakke:)) 



onsdag den 20. juli 2022

Sommerferie, aftentur og stor aborre (45 cm)

 Var egentlig mest ude for en is og lidt småaborrer og hilse på Tommy TT og Elisa. Det blev til ca en god times fiskeri - og alligevel lykkedes vi at få en super flot bonusfisk! :) 

45 cm højrygget aborre der tog en Buzzbite i 6 cm i farven headlight 







mandag den 18. juli 2022

I Darnmark med Erik Axner efter ørred (det gik noget bedre - 7 stk op til 2,7)

 Der skulle ske noget radikalt anderledes efter vores (ud)tur efter aborrer dagen i forvejen. Derfor besluttede vi os at den stod på ørreder - da vandet meget ualmindeligt var ret koldt omkring Stevns. helt ned til 13-14 grader, så vi tænkte at de måtte være på finnerne. 

Det var de også (efter middag) - og vi fik 7 stk - heraf tre største på 2,55 - 2,6 og 2,7 kg.  (så var der også en 2. plads i Kystcup (dejligt at få Konge-t-O-bisen vippet af lidt af sit herredømme :))) 

Super god tur med hyggeligt selskab og masser af action! 

2,7 kg, der tog en sort/rød sømmet i 28 g

Axner med en fin ørred på 2,55 kg

Erik i gang med at kramme en sprælsk ørred


fin fisk på 2,6 kg der tog en levende flådfisket tobis

Dagens første blanke

Ren Bahamas-stil




søndag den 17. juli 2022

I Sverige med Erik Axner efter aborre

 Var en tur i Sverige med Erik “Trassel” ;) Axner for at overliste nogle aborrer i en større svensk å….

Vandet var faldet fra 20 til 13 grader på en uge og desuden smagte det også lidt salt - og det havde en uhørt negativ effekt på fiskeriet…. Een lille aborre til Erik og een super lille gedde (medium long distance release) til mig:)…. Ikke nok med det kom der også nogle gevaldige byer ind imellem…. 

Vi tog rimelig hurtigt ind og sparede kræfterne til dagen efter (et andet sted)




Eriks grejæske til aborre må siges at være velassorteret (dette var een ud af 4)

torsdag den 14. juli 2022

Dag 6: Sidste dag - kort dag qua regnvejr og torden - een fisk på 101 cm

 Det blev desværre kun en kort dag 3-4 timer på Vänern idag - og regn i de 2 af dem.... 

2 hug - et misset, og eet der kom ind - en fin gedde på 101 cm. 

Det har været en god tur - største 5 fisk var på 101, 99, 99, 97 og 95 cm.

Der kom også en fin ørred på 68 cm forbi - men det der står stærkest er desværre den MONSTER-gedde jeg mistede om mandagen.... SHIT den var stor.... Den glemmer jeg aldrig....

101 cm fin Vänern gedde

Dramatisk vejr

Godt der var kabine

Færdigpakket


onsdag den 13. juli 2022

Dag 5: En håndfuld gedder (2 på 99 cm)

 Blandet sommervejr på Laxsjon idag- sol, skyer, byer og en til tider særdeles frisk vind. 

Gedderne var nogenlund på hugget- vi fik en håndfuld - hvoraf to var liiiiige under en meter - begge to målte præcist 99 cm. 

I morgen er sidste dag, og der prøver vi Vänern igen. 


99 cm der tog en monsterteez fisket med 60 g bly

Den første 99 cm, der tog et blink fisket 45 fod nede

Endnu en fin gns. gedde omkring de 4-5 kg


tirsdag den 12. juli 2022

Dag 4: Svag vind og sol - trægt fiskeri - men ørred på 68 cm


Smuk ørred på 68 cm

Naturskøn rampe

Trawleren

Sol og sommer første halvdel af dagen


Idag var der nye eventyr igen - vi tog denne gang til Västra Silen for at prøve lykken efter gedde og ørred. 

Det var dog svære forhold (måske vi skulle have satset på aborrer) - da der var sol og havblik indtil kl. 14, så vi havde blot et hug (af en gedde) der desværre knak linen (igen). Denne gang qua at linen var flosset grundet at jeg åbenbart havde beskadiget et topøje - så det var surt!. Der måtte derfor rigges en ny stang til. 

Da vinden tiltog ved 15 tiden - kom der et godt hug på den yderste sideplaner, og linen sprøjtede af hjulet - det skulle vise sig at være en fin søørred på 68 cm, der havde nappet min bomber 15A. Fisken blev genudsat. 

vi havde ikke flere hug (bortset fra 3 aborrer) - og på vejen hjem fløj nettet ud af båden - og vi 20 cm fra at nå det inden det sank til bunds på søen... Surt - så nu skal vi finde et andet net... 


mandag den 11. juli 2022

Dag 3: 7 gedder og et MONSTER mistet…






 I dag var det Vänern vi skulle prøve, vi kom først ud 11:30 pga lidt startvanskeligheder da en færge skulle søsættes ved bådrampen (ja en færge). 

fiskeriet gik helt ok, masser af kontakter - det blev også til 7 fisk op til ca 5 kg. Men dagens altoverskyggende begivenhed var et hug lidt over 15, da den yderste sideplaner-stang med en stor platypus i grå gik og der blev taget line stille og roligt. Jeg tog stangen med kunne ikke rokke fisken - derfor besluttede vi at tage de andre stænger ind. Gedden kom stille og roligt med ind, og vi så den nu første gang ca 10 meter ude. Den var uhyggelig bred over ryggen- og den havde et hoved, som var helt urealistisk stort… mine knæ begyndte at ryste og jeg tænkte “det kan ikke være sandt, så stor er den ikke”…. Den kom nu tættere på, men 4 meter fra båden tog den et udløb ind under båden og vi så nu dette ubegribeligt store monster af en gedde tæt på…. Selvom vi har et Westin net str XL, tvivlede jeg oprigtigt på om vi kunne nette den…. Gedden kom op til overfladen igen, med gabet vidt åben - hvilket er noget af det mest syrede jeg nogensinde har set i mit lystfisker-liv…. 2-3 meter fra nettet gik den til siden og sprang sådan halv fri af vandet mens den rystede på hovedet. Jeg havde sideplaneren 1,5 foran gedden - og presset ved springet /hovedrysten gjorde at min 0,40 mm uptrace sprang - og gedden var væk- blot 2-3 meter fra mig. Den var stor…. Den var helt overdrevet stor…. Svært at sige eksakt hvor stor, men helt 100% større end min 14,8 Kgs fra marts, men om den var 16, 17, 18 eller 19 (eller 20) kan jeg ikke sige - men et sted derimellem…. Vild (og mentalt hård) oplevelse….


søndag den 10. juli 2022

Dag 2: 2 gedder op til 97 cm





 Det var en trolling-dag idag og det blev til 2 stk og 2 mistet. Største på 97 cm til moder. Taget på Rawbite i geddefarve. I morgen bliver det Vänern og lidt blandet gedde/aborre og måske lidt sandart også.