mandag den 3. oktober 2016

Dansk Brakvandscup 2016

Forventningerne var store op til årets brakvandscup - og målet var klart - vi skulle i top 10! Lidt senere, da vi måtte konstatere at vi ikke havde fået trænet nok var målet nedskaleret til top 15....

Lørdagen gik som sådan OK - det blev til 3 gedder på hhv. 73, 79,5 og 80,5 cm - og i lighed med sidste år mistede vi en del fisk (7!), ikke mindst undertegnede der knak linen i et tilslag på en nydelig fisk (+80).

Efter god mad og rødvin lørdag aften på Ravnsbjerg feteret af Grand Old Hansen, var strategien klar for søndagen, men den slog fejl og vi hev en regulær nulbon.

Mindste præmiegivende fisk var 86 cm, så vi var en del bagefter. Vores venner i Team EWT gjorde det dog noget bedre, og med topfisk på 89,5 og 104 cm blev det til en delt 2.plads og en 11 plads (mener jeg) - og da Rasmus Ingemann ligeledes også fangede en aborre (på 12 cm) blev han DK champ i brakvandscup'en.. Godt gået!


 

10 mand i Mørrum, 1 weekend, 1 laks til Cramer

Cramer, Thormaren, Prinsen af Mørrum, Flemming, Hasse, Henrik, Søren, Karsten + Carsten samt undertegnede var i Mørrum før lukketid og der var masser af fisk i åen der virkelig manglede vand... At weekenden så bød på strålende solskin gjorde ikke fiskeriet bedre, selvom det dog var behageligt.
Cramer reddede æren med en fin hanlaks på 92 cm der tog en rød vibrax spinner og som blev hurtigt sat ud igen efter et par billeder.
Ellers var der ikke det store at berette, David mistede en ørred og fik en fin rimte(...), vi andre mærkede intet....

 

Cramer med fin hanlaks på 92 cm

En Schweizer med en Steelhead på ca. 4-5 kg
 
Flot vejr og der spejdes efter fisk
 

Flade med Grand Old Hansen og Silje

3 generationer var ude og fiske flade fra Stigsnæs i en frisk vind. Det blev ikke til verdens længste tur - og vi nåede heller ikke langt fra land, men det blev da til en 20-25 stykker på et par timer - dog ingen rigtig store. Vi prøvede også ultra kort om vi kunne finde en torsk, men der var ikke noget at lodde ved værftet....

Grand Old Hansen breaking the rules (se tekst på skib)
 

Nultur på Stevns

Var et smut på Stevns for nogle uger siden med Fætter Anders. Det var ikke nogen succes - et par forsigtige hug var alt det kunne blive til, vi nåede dog heller ikke mere end 2,5 timers fiskeri, men stadig en regulær nulbon... :-/