søndag den 27. september 2015

Generalprøve Brakvandscup

En uge til Brakvandscup - så et lille hul i kalenderen bød på en kort til det brakke vand. Fiskene virkede dog ikke rigtigt på finnerne, så de 6 gedder det blev til gjorde ikke ligefrem strategien mere klar....
 

Jakse og Anton med dagens første gedde

Lidt nyt lir er der købt ind
 
#slaraffenland
 

torsdag den 10. september 2015

Jomfrutur med "Pelle"

Var ude med den gamle et par timer på jomfrutur med vores ny-investering - en Pelican Scorpio, der primært skal sejle på Susåen.

Nu hedder den Pelican Predator 103, men samme model -dog uden sæder (vejer derfor kun 50 kg) - http://www.pelicansport.com/en/products/fishing-boats/predator-103

Vi har også investeret i en Suzuki 2,5 HK 4-takt, så man kan tage den med på fjorde og kyststræk, hvor der ikke er nogen rampe (og heller ikke nogen vind/bølger;-)

Vi tog et smut på den lokale fjord i 6-8 sekundmeter (på det åbne), der gik nogenlunde, selvom 2 mand, grej og motor må siges at være max (3 mand kan måske også gå i Susåen, men så er den også presset). Vi fandt et område med lidt mere lå - og her gik det fint. Båden var rimelig stabil, vi kunne begge stå op og fiske - så alt i alt er vi tilfredse - og glæder os til at anvende den (den skal være den mindste i en trio (Trawleren, "X" og Pelle), så vi dækker det hele)

Selve fisketuren gik også nogenlunde, 3 gedder og 3 aborrer blev det til - største gedde ca. 4,5 kg og største aborre ca. 5-600 g.

Pelle på sin jomfru-tur (med nye ejere)


Grand Old Hansen med efterårssæsonens første gedde

NH ved roret