Lakseturen blev ændret dagen i forvejen, men det helt fantastiske vejr, skulle udnyttes - og derfor blev det til en eftermiddagstur i fjorden - den første rigtige fisketur fra "Gryden" - min lille Quintrex 250 Explorer.
Der var dog en lille ulempe, at jeg ikke havde nogen motor, da den 9,9 HK motor jeg ellers skulle have på (så båden kunne plane med 2 mand og udstyr) - efter sigende skulle gøre den til en "Livsfarlig Go-cart"... Derfor fik jeg lidt kolde fødder og leder nu efter en 2-3 HK let 4-takts motor, som jeg dog ikke har fået købt endnu. I mellemtiden havde jeg dog solgt min 6 HK, så nu stod jeg lidt med håret i postkassen, men det var jo godt vejr, så jeg besluttede at ro i stedet.
Det gik da også OK, og 20've kom efter en time og deltog i festlighederne, vi nåede at fiske ca. 3 timer, fik 7 fisk mellem 35-ca. 43 cm. Tyve var topscorer med 5 af fiskene.
|
Fin lille undermåler |
|
Det krævede lige lidt tilvæning at bruge den nye C-tug, tungt når man er alene, og kampsveder i solen |
|
Nydelig ser den nu ud den lille Alu-gryde. Næste skridt er montering af stangholdere (Railblazer) og klargøring til ekkolod (RAM-mount) - ja og så finde en motor;-) |