søndag den 29. juli 2018

Stevns i hedebølge, 45 cm ørred + 2 rimter

Tog ud en tur alene i Snigeren - vejret var godt - for godt til fiskeri måske - men trængte bare til en tur på vandet. Vandtemperatur på 22 grader og ingen strøm gav ikke nogle forhåbninger, men de 5-6 sekundmeter der blev lovet fra vest, var drejet mere over i syd, så lidt uro i vandet gave en smule forhåbninger...

Der gik heller ikke lang tid - ca 5 minutter - før der kom en fin ørred på ca. 45 cm i nettet - men så skete der faktisk heller ikke mere på den front...



På et velkendt hotspot så jeg nogle fisk i overfladen og troede først det var ørreder, men da jeg kom lidt tættere på, kunne jeg se det var en stime på ca. 8-10 rimter... Prøvede med blink og flue, men det var de ikke så interesserede i. Så prøvede jeg med en langsomt og højt fisket vibrax spinner - og det kunne de ikke stå for - det blev til to rimter med den største på ca 2 kg.



Tog derefter lidt ind mod stranden og badede lidt




tirsdag den 24. juli 2018

Smut til Stevns

Steffi og undertegnede var et hurtigt smut til Stevns i Snigeren. Fiskeriet var svært - varmt vand og meget klart gjorde fiskene ret sky. Udover en bunke horn, havde jeg et hug af en målsfisk, og hug af en følger på ca. 2,5 kg, der fulgte helt ind til båden..

Steffi havde også en god følger, så der var lidt fisk i nærheden, vi havde bare ikke held med at få dem til at blive siddende.


Fluefiskeri på grænsen til Litauen

Var ude et par dage med Artur for at fiske lidt i et lille vandløb. Jeg fangede en lille bækørred på ca. 25 cm, ellers blev det ikke til så meget andet, så nogle stallinger og ørreder på max 15-20 cm... Men smuk å at fiske i.



Ruski-Papa lake - koi karpe på Klinkhammer - og massevis af rudskaller

På sommerferien i Rusland fiskede jeg lidt i havedammen og fangede vel 30 rudskaller og 30 grundlinger, der skulle udsættes i den nærliggende sø. Endvidere klappede en fin koikarpe kæberne om min tørflue, da jeg lige for sjov skulle kaste lidt med fluestangen.



PR i Koi-karpe - ca. 3,5 kg

Olsen kom også forbi og fangede en lille regnbueørred sammen med Ruski-Papa