fredag den 27. december 2019

Status for 2019 + mål for 2020

Endnu engang er det blevet tid til den årlige opsummering af fiskeåret 2019 - og turene er blevet fordelt således:

2019: 30 fisketure

8 geddeture - heraf 4 heldagsture - største på 6,3 kg
6 havture (Å i Norge) = flynder op til 177 cm
6 trollingture - Simris = 16 laks op til 10,5 kg...
5 kyst-ture - (mest korte ture) = 4 ørreder op til 2,1kg
3 ture fra båd efter ørred = 4 ørreder op til 3 kg)
1 tur efter flade
1 hyggetur efter fredfisk i Susåen

Fiskerejser
6 dages fiskeri (juli) på Å ved Lofoten (Flynder, torsk, sej)
3 dages fiskeri (oktober) i Chew Lake i UK (Gedder)
3 dages fiskeri i Simris (maj) (Laks)

Målene (domestic) 2019 var følgende
- Ørred over 4 kg fra kysten /eller spin/flue fra båd.
- +10 kg Gedde på turen til Chew til enten Tommy eller jeg.
- God fisk fra Norge (PR i enten sej (+14 kg) eller flynder (+181 cm)


Ørred over 4 kg nåede jeg ikke, men en fisk på 3 kg var det tætteste... Dog taget på dørg ved Strøby.

Mål nr. 2 (gedde over 10 fra Chew), var vi ikke i nærheden af, virkelig dårligt vejr gav os i realiteten kun een fiskedag - og der fik vi blot småfisk.

Det sidste mål er lidt hårdt at skrive om... - PR i flynder... Well - vi havde 3 over 150 cm og jeg fik en fisk på 177 cm - 4 cm mindre end min nuværende PR, men mistede en GIGANT-flynder efter en lille times kamp. Virkelig en enorm fisk - som jeg nok altid vil mindes - og altid vil drømme om, velvidende jeg aldrig får at vide HVOR stor den var. Mange gange lagde jeg alt det pres på den jeg kunne, uden at kunne rokke den... Den virkede forrykt stor.

Mine 3 bedste fisk for 2019 kommer her:

"Trøste-flynder" på 177 cm.... (Dagen jeg mistede den STORE)..... http://trawleren.blogspot.com/2019/07/2-dag-143-cm-152-cm-177-cm-og-et.html

Havørred på 3 kg i februar - http://trawleren.blogspot.com/2019/02/flot-blank-pa-ca-3-kg.html


Det var snart ved at være en del år siden jeg havde fået en måler, så denne på 13 kg var tiltrængt - http://trawleren.blogspot.com/2019/07/4-dag-2-flyndere-op-til-156-cm-og-et.html 


I 2020 er der 3 fiske"rejser" planlagt:

1) 3 dages fiskeri i Simrisham i maj - gerne en +10, +15 +2X? :)  - aflyst pga vejr, trailerkørekort
2) 6 dages fiskeri på Åland efter laks - aflyst pga corona
3) 3 dages Aborre (eller måske gedde)-tur med Tommy The Trout, til enten Sverige, Norge eller Holland. - afllyst pga termin for Tommys due ultimo september. 

Mine mål for 2020 er:

- PR og BR (bådrekord) i Laks. (altoverskyggende mål)
- Gedde i min top 10 (over 7,7 kg)
- Få hul på aborre-fiskeriet (nu har jeg snart sagt det i mange år) - helst med en fisk over 1,2 (PR 1,6)

Med ønsket om et godt nytår og et udbytterigt fiskeår!