søndag den 25. januar 2009

Køge Bugt - bomtur


Planen var egentlig at tage til Møn, men blev ændret i sidste øjeblik til Køge, eftersom frv.dk lovede 8 m/s fra sydvest.

Inde i bugten var vandet stadig grumset, så vi fortsatte ud til Juels Grund. Her var der dog imidlertid en masse ålegræs i vandet, så vi måtte helt ned til Bøgeskov, før fiskeriet kunne blive nogenlunde effektivt.

Effektivt var dog ikke lige ordet i dag - vi havde en fisk der huggede i 16 fod om som sad fast i 4 sek før den stod af. Ellers intet.

Vi forsøgte også med lidt kastefiskeri ved Holtug, men dette var ligeledes en nitte....
Dagens højdepunkt var et billede af en båd magen til vores, dog med hardtop og bracket monteret!


lørdag den 17. januar 2009

Strandskoven - nul tur

Blev lokket ud på en tur på kysten med Klaus idag ved Strandskoven syd for Køge. En frisk tur må man sige... 10 m/s fra øst/sydøst - og hundekoldt. Vi måtte opgive efter en lille times fiskeri - det var simpelthen for koldt - og ingen fisk.

Vi prøvede derefter lidt i Køge Havn, men det gav heller igenting - så dog en gut miste en pæn havørred på jigg.

søndag den 11. januar 2009

Køge Bugt (strøby)




Efter at have betalt det symbolske beløb på 700 kr for et årskort til rampen i Køge (ikke mulighed for dagskort), gik jagten på en stor overspringer inde på det lave vand ved Strøby. Fiskeriet var bedst omkring kl. 11-12, hvorefter det døde helt ud.

Desværre ikke det bedste resultat - Det blev til 2 fisk og 2 mistet. Ingen store (målsfisk)...






tirsdag den 6. januar 2009

Nye grejer


Så er der sgu investeret i det nye år.

Et par overlevelsesdragter kommet i hus - mange penge, men en god sikkerhed at have. Lad os bare håbe, de aldrig for alvor bliver brugt. 7-9-13 (bank 3 gange under bordet).

Endvidere er der også brugt lidt penge på gejl. Et undervandskamera, så vi kan følge med i livet undervands - uden at blive våde! Kameraet kan tilsluttes plotteren (hvis den har videoindgang). Nemt og simpelt.
Det koster kun 1500 kr og kan købes ved at ringe til Freddi Hansen (Team Mette) på

6161 7989 eller på mail: flibohansen@stofanet.dk

tirsdag den 30. december 2008

50 knob med Modjo

På prøvesejlads i Modjo med Lakse-Jakse

Fra marchfart på 25-28 knob og så til topfart, der springer den helt sindsygt afsted!
50 knob føles ekstremt koldt i -1 grader, men HOLD DA KÆFT hvor den rykker...



En lille video - der er satme smæk på


mandag den 29. december 2008

Geddetur

En tur på søen, samme sted som med Tommy for en uge siden gav et komplet håbløst resultat fangstmæssigt. Rønnow, Claude, SMS'au og undertegnede var taget afsted i håbet om masser af slimede fisk i bådene. Desværre var de forsvundet - det blev til een pindegedde....
Claude har i øvrigt fået nye hjulkapsler - model lyserød....
Hele Banden - Team SFO












søndag den 28. december 2008

Deloitte firmatur efter nytårstorsk


Alle pladser optaget og enkelte på venteliste til årets nytårstorsketur med Jaws fra kl. 12-17.
25 mand fangede 8 torsk på til 6,1 kg. I sandhed et fantastisk resultat.
Af lyspunkter kan endvidere nævnes en kuller på 1,5 kg.