lørdag den 28. februar 2009

1. præmie til "Kerteminde Cup"


I forbindelse med et HCD (Happy Couple Dinner)-besøg hos min kærestes veninde, Ida, på Fyn (hvor de siger "maaaa" når de skal have "mad"). Pigerne skulle ud og se på brudekjoler, og Michael (Ida's kæreste) og undertegnede tog til "Kerteminde Cup", hvor 6 fiskekuttere og 72 deltagere dyster om størst og flest torsk.

En utrolig hyggelig konkurrence, med fantastisk mange flinke mennesker.
Jeg fik mulighed for at prøve min nye Jerk-bait stang, og den klarede opgaven til UG - jeg fangede konkurrencens største torsk på 10,26 kg og heldig som man er, også konkurrencens 3. største (5,38 kg).

Makkeren Michael fangede flest torsk - hele 8 stk - så man må sige vi gjorde rent bord:-)

Præmiebordet bestod af diverse drikkevarer, andre lækkerier og minsandten om ikke 4 pornofilm ikke havde sneget sig med i kurven. Et i sandhed uSÆDvanlig tiltag.

mandag den 16. februar 2009

MØN + SNE + QUIZ?




Søndag skulle det være. Rügen here we come! Dog så vejret lidt "ruskigt" ud, hvorfor vi valgte af affiske "bananen" og "kondomet" i stedet. Det var dog ikke nogen god ide - ikke et eneste hug på dagen! De to andre både der lå i nærheden havde heller ikke det store held. Een ørred på 3,7 kg var det eneste....
Der havde dog været både ved Rügen - men resultaterne havde ikke været overvældende. Vi talte dog med een gut (http://www.trollig-logen.dk/), der havde 4 fine fisk (2 ørreder op til ca. 6 kg og 2 laks op til ca. 8 kg)

QUIZ: Er det verdens første piberygende sæl, eller blot Grand Old Hansen med Neoprenhætte???










mandag den 9. februar 2009

Årets første buletur - 2 målere

Årets første buletur for Trawleren i lørdag gik OK.

To fisk over, største til skipper selv på 11,5.

Den anden fik Rønnow - 10 kg rent.

Desværre ingen billeder fra turen - havde glemt kamera:-(

Små buler, lidt strøm, mange fisk og RIGTIG mange både.

Største fisk vi hørte om, vejede 18 kg.

søndag den 25. januar 2009

Køge Bugt - bomtur


Planen var egentlig at tage til Møn, men blev ændret i sidste øjeblik til Køge, eftersom frv.dk lovede 8 m/s fra sydvest.

Inde i bugten var vandet stadig grumset, så vi fortsatte ud til Juels Grund. Her var der dog imidlertid en masse ålegræs i vandet, så vi måtte helt ned til Bøgeskov, før fiskeriet kunne blive nogenlunde effektivt.

Effektivt var dog ikke lige ordet i dag - vi havde en fisk der huggede i 16 fod om som sad fast i 4 sek før den stod af. Ellers intet.

Vi forsøgte også med lidt kastefiskeri ved Holtug, men dette var ligeledes en nitte....
Dagens højdepunkt var et billede af en båd magen til vores, dog med hardtop og bracket monteret!


lørdag den 17. januar 2009

Strandskoven - nul tur

Blev lokket ud på en tur på kysten med Klaus idag ved Strandskoven syd for Køge. En frisk tur må man sige... 10 m/s fra øst/sydøst - og hundekoldt. Vi måtte opgive efter en lille times fiskeri - det var simpelthen for koldt - og ingen fisk.

Vi prøvede derefter lidt i Køge Havn, men det gav heller igenting - så dog en gut miste en pæn havørred på jigg.

søndag den 11. januar 2009

Køge Bugt (strøby)




Efter at have betalt det symbolske beløb på 700 kr for et årskort til rampen i Køge (ikke mulighed for dagskort), gik jagten på en stor overspringer inde på det lave vand ved Strøby. Fiskeriet var bedst omkring kl. 11-12, hvorefter det døde helt ud.

Desværre ikke det bedste resultat - Det blev til 2 fisk og 2 mistet. Ingen store (målsfisk)...






tirsdag den 6. januar 2009

Nye grejer


Så er der sgu investeret i det nye år.

Et par overlevelsesdragter kommet i hus - mange penge, men en god sikkerhed at have. Lad os bare håbe, de aldrig for alvor bliver brugt. 7-9-13 (bank 3 gange under bordet).

Endvidere er der også brugt lidt penge på gejl. Et undervandskamera, så vi kan følge med i livet undervands - uden at blive våde! Kameraet kan tilsluttes plotteren (hvis den har videoindgang). Nemt og simpelt.
Det koster kun 1500 kr og kan købes ved at ringe til Freddi Hansen (Team Mette) på

6161 7989 eller på mail: flibohansen@stofanet.dk