søndag den 27. marts 2011

Minus Skogseid, Plus Gedder inden lukketid



Eftersom Skogseidvatnet er lukket af (tynd) is, måtte vi finde på alternativer.

TY-VE, Daaavid, Tommy The Trout og undertegnede drog i stedet på geddetogt efter at have jagtet skallerne ihærdigt fredag eftermiddag/aften. (David havde dog lidt svært ved at fokusere på skallerne)

Det var dog ikke skaller gedderne ville have, men derimod jerk-bait på lidt lavere vand.


I vores båd blev det til 4 gedder, og Daaavid og TY-VE fik 6 stk. Tilgengæld nappede jeg den største, en fin fisk på 7,7 kg - der tog en Westin Mini Jerk - i farven "pike".


TYVE med stor agnfisk og lille stang (som man siger)

søndag den 13. marts 2011

Træt af trolling


Sundet blev afprøvet endnu engang, lokket af fangsten af den store 15 kgs laks fra Havstrygeren (Selvom den nu ikke længere er der...)
En håndfuld torsk blev det til - ikke eet eneste hug af ørred hele dagen.... Er ved at være træt af at trolle på sundet..... (Og ja - der var andre der fangede fisk....)
Er ikke helt sikker på, hvilket dyr fra Walt Disney den gamle ligner, men sjov ser han ud:-)

Jo tak - der er zoooooom på det nye teleobjektiv - tjek manden med den røde hat på sæde 23C

søndag den 6. marts 2011

Susåen m. Svea (Big belly pikes)


Kysten spiller ikke, havnene er frosset til og Tryggen er uklar - så valget blev til Susåen.

Dagen startede ikke godt - det nyindkøbte kastenet brillierede med at sætte sig i bunden på første kast! - Dette betød at nettet mistede et par snore - ikke optimalt, men det kunne stadig bruges. en del kast og 3 lokationer mere uden agnfisk gjorde at vi satsede på Westin Soft Play - Øh... jeg mener Westin mini Jætte i stedet:-)

Elias aka. Svea gav mig baghjul med 3 fine fisk (yeah right there), samt en enkelt mistet - jeg selv (sagde hunden) mistede to.....

torsdag den 27. januar 2011

Sundet - revanche?



Høj sol og svag vind, kombineret med gode fangster (primært af andre:-)), fik temperaturen til at stige. Da der var mulighed for at holde en fridag torsdag tog jeg en hurtig beslutning og tog til Skovshoved, for at se om der var nogle fedtede finner.
- De var i hvertfald ikke ved Barsebäck! Og på sjællandssiden blev det masser af ålegræs og et enkelt mistet ørredhug på sideplaneren, så det var ikke meget bedre....
Tror lige jeg giver sundet en pause for en stund. Hørte ikke om det vilde fra de andre både (der lå ved midtfarvandsbøjen og "fingeren", men der var dog en fisk omkring de 3,5 kg.

onsdag den 26. januar 2011

Fisken fører Kystcup 2011



Fisken har været sydpå i weekenden og fået et par fine fisk.

"Strangulerede en Gladsax og hængte den op i bakspejlet for at formildne fiskeguderne og minsandten om ikke det virkede! Fik to stk, største på 1,8 kg - fanget på en smuk fladbuk fremstillet af Olesen himself selvfølgelig:-)"

Således har vi en ny leder i kystcup 2011!

søndag den 23. januar 2011

Sundet efter laks og ørreder


En laks på 10,7 fra i fredags og masser af pæne havørreder op til weekenden, kombineret med isfri havn og svag, gav et veritabelt boom i antallet af fiskefeberramte trollingfiskere ved Skovshoved.

Der blev taget en del gode fisk, hørte om 3-4 ørreder mellem 6-7 kg. Vi måtte nøjes med en slank ørred der huggede ved Barsebäck på sideplaner og Toby. Den fik friheden igen...


Men lækkert igen at lufte Trawleren - og den gamle for den sags skyld! (selvom han trænger til et fotokursus (eller nye briller:-)....)

søndag den 2. januar 2011

3-2-1-nultur!


O og undertegnede havde fået den fantastiske ide at tage på kysten i dag, som jo snart er det eneste alternativ til at få dyppet snøren, udover isfiskeri.
Da vi kom ud til fyret ved Møn var der grumset vand og grødis de første 60-70 meter, så ikke verdens bedste forhold. Klinten var i den grad levende, masser af sediment faldt ned i mindre og lidt større stykker, så det var ikke uden spænding at vi gik nedenunder.
Det blev heller ikke bedre for O, eftersom han efter blot 10 min's fiskeri snublede og faldt i det iskolde vand.
Vi gik videre og kort tid efter faldt O i et hul
Således var der altså masser af underholdning på denne tur, pånær fisk. Vi hverken mærkede eller fangede noget.
Mit 2011 starter altså præcis hvor 2010 slap! :-)