lørdag den 3. maj 2014

Simris - dag 3 - vind og dårligt fiskeri

Det blev kun til 5½ times fiskeri i dag, da der kom 8-10 sekm fra SV kl. 13.30 - fiskeriet var igen op af bakke - fik en lille laks med fedtfinne på dipsy - og mistede to mindre fisk.... Overvejer situationen til i morgen, da de egentlig lover OK fiskevejr.

Frisk vejr lige uden for havnen

Grand Old Hansen tager sig en slapper
 

fredag den 2. maj 2014

Simris - dag 2 - laks på 5

Virkelig op af bakke igen.... Tog turen til Svartegrund, men der var ikke noget at lodde, og vi mærkede intet, så efter nogle timer, tog vi turen nordpå igen - og endte ved 55:an, hvor vi fik en 5 kgs og mistede et dobbelthug og havde endnu en fisk på sideplaner.... Ingen virkede dog voldsomt store.

Rasmus og Mulle, som skulle ud med Rasmus' nye båd (Team Fox) fik en super debut med en laks på 10,8 kg.

Dagens eneste

Blink til tørre
 
Rasmus og Mulle (De glade vikinger:))
 

torsdag den 1. maj 2014

Simris - dag 1 - NULBON

Startede fiskeriet kl. 13 - og sluttede kl. 17:30 pga vind. Ikke et eneste hug (udover 1 (2) hornfisk)

Virkelig skidt - der blev meldt en fisk på 14,5 kg over radioen, men hørte ikke om andet - fiskede 44, 77, 11 og Synrenabbe, men går nok noget mere sydligt i morgen...

 
Grand Old Hansen kan næsten ikke vente med at indlogere

Super udsigt fra værelset

 
Ferie-stemning på båden (lidt for stille og roligt dog)
 

Islands aften - på Møn - 2 babylaks

Thormaren, Cremekongen, Tommy TT og undertegnede tog et smut til Møn eftermiddag/aften, for at tale om turen til Island juni i år. Desværre kunne Peter Lottrup ikke nå at komme med, men der blev taget noter! :)

Fiskeriet efter laks var så som så på Bananen... Lidt sporadiske fødefisk - men ellers ikke noget - og det blev kun til 2 små laks, den ene kunne lige krybe op på 60 cm.

Cramer var i Hopla og fisk Grand Slam Light (Torsk, Horn, Laks)

Tommy med dagens største (WAUW)

Nydelig solnedgang
 

mandag den 21. april 2014

Knudshoved Odde - Room for improvement

Oman og undertegnede tog på sats til Knudshoved Odde med Geddedronningen - vejret var måske en anelse for godt - og vandet lidt for klart, men ellers var der ikke meget at udsætte på denne dag.

Vi så faktisk også en stime havørreder på helt lavt vand inde i en vig (10-12 stk mellem ca. 30-45 cm), men udover det - og et par forsigtige hug hver - var det sløjt med action. Ellers en masse fine pladser med god dybde og strøm - så det skal helt sikkert prøves igen lidt senere på sæsonen.

Rimelig tydelig revle

Slæbested au naturel

onsdag den 16. april 2014

Pre-easter-salmon-feast - 14 stk - største på 15 kg!

 
Når man vågner ved at alarmen på vækkeuret går igang kl. 02:27, så kan det enten være fordi man skal ud og rejse - hente nogen - eller fiske laks i april/maj....


I dette tilfælde var det den sidste variant - båden skulle hentes, der skulle køres til Ystad og der skulle sejles ud til pladserne.... Således gik der 4 timer fra vækkeurets rædsel til at de første stænger kunne sættes.

Den første time var der blot et sølle hug, og intet at se på ekkoloddet - efter et tip fra Lakse-Svenstrup drog vi længere ud og fandt markant varmere vand.

Det gjorde en del af udslaget, for vi fandt et område der holdt masser af fisk!

14 stk blev det i alt til - udover dette 9(!) mistede. 2 stk. over 10 kg - og 10 af de 14 laks var vildfisk og blev selvfølgelig nænsomt genudsat (kun een kom i nettet før den blev sat ud)


12,25 kg på downrigger
 
En time efter kom denne - også på downrigger - 55 fod nede - 15 kg rent - troede den var større:)

søndag den 13. april 2014

Action on tha coast - 51 cm

Nåede ca 2½ timer på kysten i dag - masser af vind, men også spritklart vand... Det lykkedes mig at finde et område med en smule svæv i vandet, og efter et blinkskift (sølvpil 24 g, i ren sølv) kom der gang i sagerne.

Første kast gav fast fisk, men efter en kort fight på 10-15 sekunder med en 4-5 hop, rystede den lille blanke ørred på ca. 40-45 sig af trekrogen....

ca. 5-10 minutter efter var der fast fisk igen - og denne kom også hele vejen ind! 51 cm blankfisk, der dog kun vejede 1,25 kg, så det betyder en K-faktor på 0,94 og dermed for lidt til kystcup'en..... (havde den været 50 cm, ville den have haft 1 i K-faktor) - således under een i K-faktor, en såkaldt "Sportsblank" :)

Havde to hug de næste 10 minutter, men lidt mere forsigtige, så jeg bevægede mig længere sydpå, men her var der intet, så jeg rykkede tilbage, og jeg så en fisk i overfladen, kastede hen i mod spottet og igen var der fast fisk! Jeg mærkede dog kun et par rusk og lidt tyngde (dog ingen stor fisk), før den også besluttede sig at ryste krogen ud....

Ikke mere tid - og måtte se mig nødsaget til at stoppe fiskeriet - men sådan er det jo engang i mellem....
Sportsblank, der lige var 1 cm for lang til Cup'en....

I den grad vekslende skydække