En aflyst laksetur pga den evindelige vind, åbnede pludselig et lille vindue til nogle brakvandsgedder. Jeg tænkte min kære moder havde brug for lidt frisk luft, og hun var ikke sen til takke ja til tilbuddet!
Dagen startede dog allerede skidt, da jeg skulle hente min mor - lavede jeg en "alternativ" parkering og efter 1 min stod der er en p-vagt parat til at skrive bøde ud! Jeg skyndte mig ud af døren og nåede lige akkurat at køre inden han smækkede kuverten i forruden (og nej, vi var ikke helt enige om hvordan reglerne er).
Fiskeriet startede fint med 2 fisk og 2 mistede indenfor de første 45 min, men så gik det ellers ned af bakke.
Jeg fandt ud af at displayet på mit EOS 550D lige pludselig ikke virkede og at det grangiveligt så ud som om det var smadret (og det var det).... Nå, jeg kom så ind i en fantastisk stime med 4 mistede swimbaits+forfang i en kombination af mør line, skidt teknik med multihjul og ren og skær iritation (hive voldsomt i agn qua grøde hvilket 2 gange resulterede i linen knak og agnen fløj 10 meter op i luften og 7 meter fra båden (uden line i). Dette blev jeg så træt af, at jeg ville skifte til min klasse 8 fluestang, men da jeg skulle samle den, knak jeg stangspidsen!!!! ARGH!!!
Vi fiskede videre, og fik 2 gedder mere og mistede et par stykker, da vi mente at vi nu skulle hjemad.
Jeg kunne så selvfølgelig ikke starte motoren, og utallige resulatløse forsøg senere, betød at jeg skulle ro de 1½ sømil tilbage til rampen i en fladbundet alujolle med 10-12 sekundmeter lige imod os.... De to sidste stålforfang blev anvendt til at fastgøre årerne og halvvejs kunne de ikke længere (jeg var nu oppe på 6 ødelagte forfang) så for hvert 3-4 åretag røg den ud af gaflen, hvilket ikke ligefrem øgede vores beskedne hastighed....
Hjem kom vi da - og nu tror jeg at jeg går i seng.
Geddedronningen som vi kender hende - med gedde på krogen! :-)
4 kommentarer:
Hold nu k... for en tur. Ja, man skal vælge sine fiskedage med omhu, men hvorfor skal det blæse hele tiden ;-)
Lyder til at jeres tur var omtrent lige så stor en succes som vores til Møn! Rønnov og O kørte 290 km, før de var fremme på pladsen! Og eneste fisk på land var en ålekvabbe!!!!
Stakkels dreng. Sikke en lortetur.
Jeg forestiller mig, at din kulør i hovedet, nærmede sig violet hen i mod slutningen af dagen...
Måske du skulle erkende, at det der pjat med brakvandsdyr, ikke er kommet for at blive.
UHA - ja det var bestemt ikke uden udfordringer... -Men om ikke andet så betyder det jo, at jeg skal ud og købe noget mere grej:-)
Send en kommentar