Årets første laksetur løb af stablen i dag. NH og undertegnede havde taget fri, for at få krammet på laksebasserne, men sådan skulle det ikke rigtig gå.
Jeg startede med at spilde min morgen-smoothie ud over mig selv på da vi ramte en bølge, på den ellers helt flade Østersø, kort tid efter - og ca. 2 min. inden vi skulle starte med at fiske, rammer vi igen en lidt større dønning og downriggerkuglen på styrbords-downrigger ryger udenbords... Og jeg skal da lige love for at kombinationen af 24 knob horisontal fremdrift og et 8 kgs lod til at sørge for den vertikale fart, formår at tømme en rig for 80 meter wire på rekordtid...! Ja det var såmænd et spørgsmål om få sekunder, så kunne jeg se skriften for mig... :
"You have been spooled"....
Således kun med een velfungerende rig, kunne vi sætte stængerne - og det gik ikke ligefrem slag i slag... ET ENESTE HUG på dagen, var hvad det kunne blive til - og så endda en lille pjevs på 65 cm.
Hørte om nogle enkelte 10+ere, men det virkede generelt lidt svært på 40-meteren i dag... Måske man skulle have været taget til Simris - læs om denne kongetur - 25 fisk oppe og vende - 7 og 8 dobbelthug - 7 over 10 kg, største på 13,8 kg!!! AV AV AV -
http://teamssba.blogspot.dk/2014/02/simrishamn_6311.html
|
Klar- parat - start |
|
Helt suverænt vejr idag |
|
En piberygende-old timer-version af Lille-Per - her personificeret i form af Grand Old Hansen |
|
Drømmefisken |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar