mandag den 24. marts 2014

Sunny Island - sportsblanke og små blanke

Fjordrejen og undertegnede tog med på Fisk&Fris redaktionstur der gik til Bornholm – nærmere bestemt Pension Verona.
Chiel, Henrik, David og undertegnede ankom fredag aften og fik en mega-kotelet serveret af Per Sjöstrøm med diverse garniture.

Efter maden blev der hver aften disket op med ”all-you-can-drink-irish-coffee-buffet” hvilket var et særdeles vanedannede koncept!

Lørdag var Thomaren og undertegnede rundt på diverse SV-vendte lokaliteter og det gik nogenlunde, vi fik 9 fisk (5 til Daaavid og 4 til moi) en skøn kombi af sportsblanke og små blanke (39-44 cm)
Jeg havde min nyindkøbte Westin W8 Powerlux 10 fods, 7-30 g’s stang med, og jeg skal ærligt tilstå, at det er en den fedeste kyststang jeg nogensinde har fisket med! Shit den er feeee!

Søndag fiskede vi lidt nordligere i frisk vind – og jeg skal love for at det spændende at stå i vand til livet på tangbefængte sten, hvor ens vadestøvler har mistet filtsålen. Jeg skøjtede rundt men var dog så heldig ikke at vælte.

David fandt et sted hvor de var og endte på 7 fisk denne dag (samme mix af fisk som om lørdagen) og Henrik Marvin og undertegnede stod for én fisk hver. Alle fisk huggede på Bombarda og flue pånær én.

Jeg ødelagde intet, så Team Search and Destroy-navnet var på ingen måde retfærdiggjort, men det fik jeg omvendt da vi kom tilbage til Sjælland, da jeg bakkede min bil op i en pæl/skilt – og lavede en flot bule.

Men god mad, hyggeligt selskab, irish coffee og et par dage på kysten gjorde dog sit til, at det blev en god tur! J

Fin Faldert til Fjordrejen

Sportsblank


Den suveræne W8 Powerlux

Typisk bornholmer-sild

Fra en anden vinkel

Ingen kommentarer: