fredag den 14. april 2023

Kystbonanza - 7 stk, største på 63 cm

 Så var der gang i kysten! En to timers aftentur hvor jeg var på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. 

Jeg havde dog glemt min taske med alt mit grej, så jeg kom afsted med en fluestang og en spinnestang begge monteret med hhv en flue og en gennemløber. Nå- jeg skulle alligevel kun fiske et par timer, så måtte det briste eller bære. Da jeg kom på pladsen så det rigtig godt ud - og allerede i 3. Kast var den der! Så gik det ellers slag i slag - og det blev til 7 stk og 3 mistede. 6 blankfisk og een sportsblank på ca 65 cm. To pæne på 60 og 63 cm og henholdsvis 2,125 og 2,550 kg. Den mindste af de to holdt desværre ikke en k-faktor på 1, så det er kun den største der er kommet på kyst-cup’en.

Nu er foråret kommet! :)

63 cm og 2,55 kg

60 cm og 2,1 kg

Begge fisk kom med hjem - og de 5 andre sat ud


Ingen kommentarer: